Det er ikke en usædvanlig hændelse for de fleste mennesker at søge informationer på internettet, og til sidst at måtte give op, efter at fået mere end 1.600.000 sider som mulige svar. Dette ville dog ikke ske så tit, hvis man ved HVORDAN man går til søgningen. For det at søge, er ikke blot at skrive noget tilfældigt som du skal finde, og klikke på ”søg”. At søge er en proces, og ligesom alle andre processer, kræver det en bestemt strategi, som skal følges. Således forholder vi på søgning som en proces, og vil give os i kast med en smule søgestrategi som kan anvendes for at nå et succesfuldt resultat. Her er trinene, som vi har identificeret som delene af en god søgestrategi:

Trin 1. Du må analysere emnet grundigt

Tænk, som det første på markante ord og sætninger. Hvis du ikke kan finde på særprægede ord og sætninger med en klar, ikke-forvirrende betydning, så kan du tænke på et bredere emne, som også omfatter søgningsmålet, f.eks. et smallere emne, synonymer, eller ord med samme mening, o.s.v. Hvis du ikke kender meget om dit emne, er du måske nødt til at tænke dybt over det, før du starter søgeprocessen.


Trin 2. Vælg den rigtige søgemaskine

Valg af den rigtige søgemaskine kan synes som en nem opgave, men nogle gange kan det virkelig spare dig for en masse besvær og tid, hvis du ved præcis, hvordan søgemaskinen fungerer, og hvordan du kan bruge det til din fordel.

Grunden til dette er, at søgemaskiner faktisk ikke er ens. Selv om de måske bruger sammenligneligt software, er de resultater, du får i en motor aldrig det samme som de resultater, du får i en anden motor. Dette skyldes, at størrelse, hastighed og indholdet af forskellige søgemaskiner aldrig er det samme. Søgemaskiner bruger software- programmer til at finde match mellem de søgeord, du har skrevet og indeksringer hos søgemaskinen. Så bliver de fundne match præsenteret i en form for rangordning. Men søgemaskiner bruger forskellige rangordninger samt forskellige søgemuligheder. Så hvis du ikke kan finde det, du søger efter i en søgemaskine, kan du bare prøve med en anden. Eller du kan se i emnebiblioteker og specialiserede databaser. Her er en detaljeret liste med forskellige søgemaskiner, og søge-tutorials, du kan undersøge, når du skal beslutte dig for, hvad du præcis skal bruge til din søgning. http://www.khake.com/page8.html

Når du bruger enhver søgemaskine, skal du huske at omslutte det ord eller udtryk, du skriver med anførselstegn "". Dette vil hjælpe dig med at få færre resultater. Du kan også bruge søgemaskiner med det boolske ELLER (fx Google) eller endda fuld boolesk logik med parenteser (en mulighed som normalt tilgængelige på de avancerede søgemaskiner). De fleste søgemaskiner tilbyder ”antydet” boolesk søgning og mest avancerede søgesider tilbyder booleske logik ved hjælp af søgeformularer. Få detaljerede oplysninger om boolesk logik i afsnit 4.

Trin 3. Kig efter emneportaler

Emneportaler adskiller sig fra søgemaskiner ved at bruge menneskelige redaktører til at oprette/vælge indholdet og styre indholdsfortegnelserne i respektive oversigter. Indholdet i emneportaler er organiseret i henhold til visse standarder, som er fastsat af redaktionen. Således er emne-opslagssider noget mindre end søgemaskinerne. Men på den anden side er kvaliteten af indholdet højere i emneportaler, netop på grund af det menneskelige tilsyn. Emneportaler er bedst egnede til mere generelle søgninger og til at finde oplysninger om mere populære og kommercielle emner. Hvis du bare gå til en side og gennemse kategorierne i et bestemt interesseområde, vil det være lettere for dig at foretage den egentlige søgning, da du allerede vil vide, hvad præcist du søger efter. Der findes forskellige typer af emneportaler: generelle vejvisere, akademiske biblioteker, kommercielle opslagssider, portaler og vortals. Nogle af de største portaler er MSN og Yahoo, som også har deres søgemaskiner. Andet emne mapper er: http://www.beaucoup.com/, http://www.looksmart.com/, http://www.dmoz.org/.

Vortals (nævnt ovenfor som en form for Emneportal) er faktisk former for specialiserede databaser helliget et enkelt emne. Disse er normalt lavet af specialister, der har interesser og dyb viden i de respektive områder (professorer, forskere o.s.v.). Disse specialiserede databaser er mest velegnede, når der søges efter informationer om et meget specifikt, konkret emne. Et meget berømt eksempel er www.imdb.com - Internet Movie Database.

Sidst - men ikke mindst - er bibliotekspotaler (en anden type af emneportal) til stede som et anden alternativ for dem af jer, der er på udkig efter oplysninger af høj kvalitet. I biblioteksportaler har specialister (normalt bibliotekarer) gennemgået og samlet alle de oplysninger efter emne.

Trin 4. Prøv at bruge boolensk logik

Når du søger på internettet (via søgemaskiner) man kan bruge reglerne om søgning på databaser, da internettet er en lige som en enorm computer-database. Disse regler er baseret på principperne om boolensk logik (opkaldt efter matematikeren George Boole). Som selve navnet antyder, er en boolesk søgning baseret på logiske relationer mellem de udtryk, der søges. Disse logiske forbindelser bruges ved hjælp af logiske relationer: ELLER, OG & IKKE.

Typer af Boolensk søgning på internettet:


- Søgning med fuld boolensk logik ved brugen af logiske parametre - der er kun få søgemaskiner, der tilbyder brugen af denne metode. De fleste søgemaskiner giver oplysninger i deres hjælpesider om, hvad slags søger du kan gøre. Glem ikke at skrive booleske operatører med store bogstaver. Her er de mest almindelige og nyttige måder, hvorpå du kan gøre brug af parametre:

ELLER-logik: indhent dataposter, hvor mindst ét af søgeordene er til stede.

katte ELLER hunde

På denne måde kan du søge efter synonymt ord eller begreber. Så endelig får du poster, som indeholder den første udtryk + poster, som indeholder andet udtryk + poster, som indeholder begge udtryk.

Jo flere vilkår vi kombinerer, jo flere resultater, du får.

OG-logik: du får kun poster, hvor begge betingelserne er til stede

hunde OG katte

Jo flere udtryk du kombinerer i en søgning med OG-logik, jo færre resultater, du vil hente.

IKKE-logik: du henter poster, hvor kun én af betingelserne er til stede.

Katte IKKE hunde

Du bør være forsigtig, når du bruger IKKE-logik, fordi denne måde kan udelukke din søgning fra dokumenter, som indeholder vigtige oplysninger. Vigtige dokumenter om katte kan for eksempel indeholde ordet hunde, og ved at frasortere disse, udelukker du disse dokumenter fra din søgning.

OG- og ELLER-logik kan også kombineres. I dette tilfælde må du omkrænse ELLER-ordet med parenteser, således at søgemaskinen kan behandle de to relaterede begreber som en enhed, f.eks. psykologi og (unge ELLER teenagere).

- Antydet Boolesk logik med søgning via nøgleord: Her er Boolean-begreberne ikke brugt. I stedet anvendes symboler til at repræsentere de booleske begreber. Selv  manglen af et symbol giver her mening og et mellemrum står normalt for OG-logik. Antydet Boolesk logik er meget almindeligt i søgemaskiner. For IKKE-logik er symbolet "-" brugt og til ELLER-logik bør du enten bruge ELLER selv (som i Fuld Boolean logik) eller søgeforme.

- Boolesk logik ved brug af søgeformularer - mange søgemaskiner har en "avanceret søgning-menu", hvor du kan udfylde en søgeformular og vælge blandt forskellige muligheder for at hjælpe dig. De booleske parametre er udtrykt ved hjælp af forskellige egnede begreber, som forklarer, hvad du vil udføre, f.eks ELLER – hvilket som helst af ordene / mindst ét af ordene / bør indeholde ordene.